Svin

Inden slagtning af grise skal der udfyldes en fødevarekædeoplysningsblanket (følg linket nederst på siden). Denne skal være slagtehuset i hænde senest dagen før slagtning. Enten indscannet pr. mail til info@samsoeslagtehus.dk eller i postkassen ved slagtehuset.

Hvis det er udegående grise skal der tages trikinprøver. (Dette gør slagteren, men det koster ekstra)

Grisene skal være på slagtehuset senest kl. 7 om morgenen på slagtedagen. Man kan låne slagtehusets transportable stald til at hente dem i (kræver en traktor), eller selv komme med dem, og lukke dem ind i stalden. Evt. kan dette ske dagen før slagtning.

Som udgangspunkt hænger grisene efter slagtning et døgn inden opskæring.

Hvis ikke andet aftales indeholder vores standartudskæring følgende:

Kamsteg, ribbensteg, skinkesteg, bovsteg, nakkesteg, mørbrad, skinkeschnitzler, flæsk i skiver, skank, slag til rullepølse, hakket kød, gode ben, indmad

Kødet pakkes i poser med etiketter - lige til at putte i fryseren!

Slagtehusets CHR nr. til flytning af dyr er 96269