Lam, får og geder

Inden slagtning af lam, får eller geder skal der udfyldes et sundhedsdokument for dyrene (følg linket nederst på siden). Sundhedsdokumentet skal være slagtehuset i hænde senest dagen før slagtning, enten indscannet pr. mail til info@samsoeslagtehus.dk eller i postkassen ved slagtehuset.

Dyrene skal være på slagtehuset senest kl. 7 om morgenen på slagtedagen. Man kan låne slagtehusets transportable stald til at hente dem i (kræver en traktor), eller selv komme med dem, og lukke dem ind i stalden. Evt. kan dette ske dagen før slagtning.

Som udgangspunkt hænger lam og får efter slagtning et døgn inden opskæring.

Hvis ikke andet aftales indeholder vores standartudskæring følgende:

Kølle, bov, ryg, koteletter, mørbrad, hals, hakket kød, slag til rullepølse, ben, indmad

Kødet pakkes i poser med etiketter - lige til at putte i fryseren!

Slagtehusets CHR nr. til flytning af dyr er 96269